Men flyver man til USA over Island, så er nogle timers transit ikke en straf. Vi havde endda planlagt en lidt længere ventetid end nødvendigt - og hoppede på en bus i lufthavnen, der tog os lige til Den blå lagune.
På vejen dertil i bussen kunne man ikke lade være med at tænke på, om man skulle til at prøve noget fantastisk...eller noget, der i grunden er lidt kikset. Man tænker på forhånd, at Den blå lagune må være et fantastisk naturfænomen - men selv om naturen er ganske meget indover, så er det hele jo ikke desto mindre menneskeskabt. Det varme vand kommer fra et geotermisk kraftværk, der pumper det op fra undergrunden til udnyttelse for at lave strøm og varme, og pumper det kolde vand ned igen. Undervejs i denne process, mens vandet er 37-39 grader varmt, udgør det en stor udendørs pool midt i et lavastenslandskab for islændinge, turister og folk som os, der ud over bøger og blade lidt uvant har pakket badetøjet i deres håndbagage.
Vandet er mælkehvidt. Lugter lige en smule af rådne æg, som svovlkogende ting dybt nede fra undergrunden jo har en tendens til at gøre det. Men det vænner man sig til - for det er et meget smukt syn. Der er noget lidt sært over at gå ud i den kølige, støvregnende luft næsten uden tøj på - og nedsænke sig i noget vand, der brænder og prikker i huden, og hvor man ikke kan se sine egne fødder. Alt under vandoverfladen forsvinder. Man går lidt ængsteligt hen over lavastensbunden, der er noget ujævn.
Men det er saligt at ligge der i verdens største karbad. Hele kroppen slapper af og man kan bare lade tanker og rejsestress flyde helt ud i vandet.
Man skal gå hen til nogle af de kasser, der står forskellige steder ved bredderne, og smøre sit ansigt ind i det hvide kiseller, som er det aktive stof i vandet, der skulle være så godt for huden. Det lyder lidt fjollet, men betyder at man falder helt ind i rollen som lagunebader. Skulle man være ved at koge helt over i vandet, kan man svømme over til caféen ved bredden og købe kolde is, vand, øl, som kan nydes ved bredden uden at gå op i den kolde luft, hvor personalet står godt pakket ind i vintertøj.
Håndklæder havde vi lejet på stedet, så det skal vi ikke slæbe med os videre, og i omklædningsområdet kan man få plastikposer til sit våde badetøj. Så vi kan nemt tage det med videre, når bussen kører os tilbage til lufthavnen og det lidt rastløse transitunivers.
Det var godt, vi gjorde det. En god oplevelse. Man er kogt lidt træt bagefter, men med 6 timers flyvetur forude er der jo også udsigt til en lur...
http://www.bluelagoon.com/
På vejen dertil i bussen kunne man ikke lade være med at tænke på, om man skulle til at prøve noget fantastisk...eller noget, der i grunden er lidt kikset. Man tænker på forhånd, at Den blå lagune må være et fantastisk naturfænomen - men selv om naturen er ganske meget indover, så er det hele jo ikke desto mindre menneskeskabt. Det varme vand kommer fra et geotermisk kraftværk, der pumper det op fra undergrunden til udnyttelse for at lave strøm og varme, og pumper det kolde vand ned igen. Undervejs i denne process, mens vandet er 37-39 grader varmt, udgør det en stor udendørs pool midt i et lavastenslandskab for islændinge, turister og folk som os, der ud over bøger og blade lidt uvant har pakket badetøjet i deres håndbagage.
Vandet er mælkehvidt. Lugter lige en smule af rådne æg, som svovlkogende ting dybt nede fra undergrunden jo har en tendens til at gøre det. Men det vænner man sig til - for det er et meget smukt syn. Der er noget lidt sært over at gå ud i den kølige, støvregnende luft næsten uden tøj på - og nedsænke sig i noget vand, der brænder og prikker i huden, og hvor man ikke kan se sine egne fødder. Alt under vandoverfladen forsvinder. Man går lidt ængsteligt hen over lavastensbunden, der er noget ujævn.
Men det er saligt at ligge der i verdens største karbad. Hele kroppen slapper af og man kan bare lade tanker og rejsestress flyde helt ud i vandet.
Man skal gå hen til nogle af de kasser, der står forskellige steder ved bredderne, og smøre sit ansigt ind i det hvide kiseller, som er det aktive stof i vandet, der skulle være så godt for huden. Det lyder lidt fjollet, men betyder at man falder helt ind i rollen som lagunebader. Skulle man være ved at koge helt over i vandet, kan man svømme over til caféen ved bredden og købe kolde is, vand, øl, som kan nydes ved bredden uden at gå op i den kolde luft, hvor personalet står godt pakket ind i vintertøj.
Håndklæder havde vi lejet på stedet, så det skal vi ikke slæbe med os videre, og i omklædningsområdet kan man få plastikposer til sit våde badetøj. Så vi kan nemt tage det med videre, når bussen kører os tilbage til lufthavnen og det lidt rastløse transitunivers.
Det var godt, vi gjorde det. En god oplevelse. Man er kogt lidt træt bagefter, men med 6 timers flyvetur forude er der jo også udsigt til en lur...
http://www.bluelagoon.com/
