Da vi landede i Male var det næsten som at lande med en jumbo jet på vandet. Der var i hvert fald vand til alle sider, men et eller andet sted under os var der altså en landingsbane.
Ganske som der skulle, ventede der os en speedbåd ved lufthavnen, og snart efter fløj vi ud over vandet. Det er næsten med en form for ængstelighed, at man nærmer sig sin ø. Man ved jo, at det er her, man skal være i 12 dage...og der er ikke så meget man kan lave. Så der har bare at være rart!
Da båden efter en 40 minutters sejllads ankommer til vores lille sandkasse midt i havet er der en mand, der står og venter på os. Tror aldrig jeg er blevet budt velkommen til et hotel før med et personligt håndtryk. Kort efter sidder vi i en lidt forvokset golfvogn, der kører os de 100 meter hen til receptionen. Og her venter der os et lille bord med en drink og vores navne skrevet på et palmeblad - hvor vi kan sidde og hygge os, mens vi venter på, at vi bliver ordentligt skrevet ind på hotellet med vores pasnumre mv. Ret tjekket, alt i alt.
Herefter bliver vi og et andet par kørt i den forvoksede golfvogn til vores værelser. Vi bliver sat af ved en strandvilla i to etager. Vi ved ikke helt hvad vi skal sige - mest af alt, fordi det ikke er det, vi havde bestilt (og fordi dette hus er en del dyrere!), men der er ikke rigtig nogen af os, der kan finde ud af i situationen at sige, det er helt forkert. Så da golfvognen kører videre med det andet par har vi lige 5 minutter med almindelig panik.
Men så ringer telefonen og vi får at vide, vi har fået et forkert værelse. Kort efter er golfvognen tilbage og læsser det andet par af, som selvfølgelig skulle have haft vores to etagers hus. I stedet kommer vi det rigtige sted hen - en smule mindre luksus, men helt perfekt.Så nu ligger vi her - i hængekøjen og på sofaen og lytter i havet. Vi har været rundt om øen, men mere om det et andet sted.
Og nu kommer maden...
