Og hvad angår størrelse er Kandooma ingen undtagelse. Vi havde læst et eller andet sted, at det tog omkring 45 minutter at gå rundt om hele øen - men det må være for en person med ingen eller meget små ben. Vi gik en tur rundt om øen den første dag, og netop som vi havde fornemmelsen af, vi måtte være ca. halvvejs - så var vi næsten uden for vores eget hus igen.På billedet bor vi ud for den hvide pil. Det er på den anden side af øen, men det tager kun 5 minutter at gå ned til receptionen, som ligger under de store runde kupler forrest på øen, der lidt ligner store halve kokosnødder. Her er der også restauranter, caféer, pool, vandsportscenter, dykkercenter og al den slags, der hører et resort til. Her er også en strand, hvor de fleste ligger. Vi har dog fundet vores eget lille yndlingsspot, som ligger lige en smule væk fra det andet - ved den gule pil. Her er ikke særlig mange mennesker, og der er meget smukkere. Ved ikke, om det er den umiddelbart 'lange' gåtur til baren, som gør denne klart bedre strand mindre populær? Men det passer nu godt til os.
På midten af øen er der personaleområde, tennis- og vollyballbane - og Kandooma Nursury. Det sidste er dog ikke for mennesker og børn, men et plante nursury, hvor små planter kan gro sig store nok til en dag at blive plantet ud et sted på øen.
Der ligger også et rigtig fint spa og et lille fitnesscenter med aircondition, så helt modsat hvad man skulle forvente, er det faktisk et skønt sted at tage hen og få kulden, når solen bliver ond ved middagstid.
Vi er glade for at bo i den modsatte ende, hvor der ikke er særlig mange mennesker - men når det så er sagt, så er her på ingen måde overfyldt. Det virker, som om værelserne nogenlunde er fyldt - men der er hverken proppet på stranden, ved poolen eller på restauranterne. Faktisk hviler der hele tiden en rolig, afdæmpet stemning over øen, der gør at man automatisk også taler med hinanden i et lavt stemmeleje.
Las os bare sige dette: Her er MEGET dejligt. Vandet er dejlig varmt og solen har ikke skoldet os endnu. Man er tilbøjelig til at lægge sig i skyggen under en palme. Maden er udmærket og egentlig ikke specielt dyr, hvis man ikke lige spiser i den mest eksklusive restaurant The Kitchen, som er et rigtig gourmetsted og lavet som en fin restaurant - bare med den undtagelse, at man har fjernet den ene væg og erstattet den med det brusende, buldrende hav.
Nu kommer så det store spørgsmål: Kan man holde ud at være her og absolut ikke lave det store i 12 dage? Hvornår får man ø-kuller? I skrivende stund er der 8 dage tilbage. I går havde vi noget i retning af denne dialog:
Lars: Jeg kan ikke finde ud af, om jeg elsker eller hader det her...
Andreas (en smule ængstelig): Hvad mener du...?
Lars: Jamen...her er jo fantastisk. Men det er jo det samme hele tiden. Der sker jo ikke noget.
Andreas: Nej... Hvad havde du regnet med, der skulle ske, andet end det her?
Lars: Ikke noget. (Pause) Jeg er nok stadig lidt rastløs...
Hvor lækkert og bounty-agtigt og utrolig skønt det end er her, så er en tur til en maldivisk ø nok lidt en form for dogme-ferie. Ikke på den simple backpacker-agtige måde, men ikke desto mindre med forhindringer - for der sker virkelig ikke noget. Og der er vel ikke rigtig nogen, der ved, hvordan de reagerer, når de bliver efterladt med dem selv på en (indrømmet - ikke øde og også temmelig komfortabel, men ikke desto mindre) lille ø.
Vi er spændt på at se, om vi bliver sendt hjem i en spændetrøje.
