Der er flere forskellige muligheder for at snorkle her. Man kan svømme direkte ud fra stranden og se en del forskellige af vennerne fra Find Nemo. Faktisk bor der en hel lille klovnefisk-familie i en søanemone lige ved siden af øens bådebro.
Den anden mulighed er en gratis bådtur hver dag, som sejler dig nogle kilometer væk fra øen, hvor man kan snorkle rundt en 30-40 minutter og se en del forskellige fisk og et væld af koral-typer.
Den tredje mulighed er at betale sig til en to timers sejltur, hvor man kommer endnu længere væk til nogle helt andre rev og for mulighed for at svømme to forskellige steder, alt efter vejret og strømforholdene den dag.
Umiddelbart skulle man ikke tro, der var så meget at se, når man bare svømmer ud fra stranden med masken og snorklen og fødderne. De fleste fisk er helt hvide som sandbunden. Men med mange sjove former. Men pludselig kan der dukke en overraskelse op. Som en løvefisk med pikke og finner i alle mulige retninger som en anden muteret undervands-høstak. Eller som den temmelig store rokke, der i to tilfælde pludselig har rystet det sand, den ligger under, af sig og manifesterer sit grimme, flade fjæs. Den ene gang skræmte den næsten livet af Lars. Begge slags fisk kan vist i øvrigt være temmelig giftige, hvis man ligefrem giver sig i kamp med dem.
Den gratis sejltur hver eftermiddag er alletiders mulighed for at se noget andet end øen, men også for at se den verden, der gemmer sig under havet. Her længere ude på havet boltrer fiskene sig i et utal af farver og former, som er helt utænkelige i et dansk farvand. Det er vildt underligt at se dem, uden at der er en glasrude mellem dem og os. Der er koraller i de særeste former, som store vifter, paddehatte og nogle med store bølgede lilla læber. Og alt mulig andet.
Her den anden dag tog vi så ud på én af de lidt længere ture, hvor man kommer længere væk. Det første rev er klart det flotteste, vi endnu har set. Her fik man virkelig koraller i alle former - og her var også en vild variation af bitte små flokke af fisk, der svømmede ubesværet ind og ud gennem koralunderskoven. Det smukkeste var nok de store stimer af fisk, der langsomt drev forbi revet.
Det andet rev vi så på den tur var temmelig dødt - men til gengæld var der mange ret sjove store fisk.
At snorkle omkring et koralrev er altid fortryllende og så anderledes end noget, man kender hjemmefra. Man føler, nogen har smidt én i vandet hos akvariefiskforhandleren nede på hjørnet.
Men man kan ikke undgå også at føle en vis tristhed. Næsten uanset hvor vi har været med koraller er de efterhånden temmelig afblegede og slet ikke så farverige og mangfoldige, som de har været engang. I 1998 steg havets temperatur pludselig med 5 grader i dette område, da havstrømmene ændrede sig. Samtidig er overfiskeri og os velmenende turister i den grad med til at stresse koralrevene. Det er et kæmpe dilemma, at man kan brænde sådan for at se og kende hele verden, men dermed er med til at ødelægge den med forurenende flyture og fodspor på selv den fjerneste plet af kloden.
Der er dog nogle programmer, der prøver at gøre noget ved de skrantende koralrev. Når man er ude på en tur, bliver man grundigt instrueret i, at man ikke må røre noget eller træde på korallerne. Kandooma har tilknyttet en marinebiolog, som kan fortælle gæsterne om havmiljøet, og der bliver sat stativer ud i havet omkring øerne, som giver korallerne noget at vokse på. Det virker lidt fjollet sådan kunstigt at gro et koralrev, men det virker faktisk ret godt, og der hvor vi har set dem har der været masser af fisk. I én af dem så det endda ud til, at der boede en moræne og i en anden boede der to lion fish. De sødeste beboere er dog to box fish - en spøjs fyr, der nærmest har menneskelignende udtryk i ansigtet.