onsdag den 23. februar 2011

...og så kom brudene (Maldiverne)

Ja man siger at Maldiverne er det ultimative sted at tage på bryllupsrejse.. nu har vi været her i halvdelen af vores ferie og set 2 brude komme valsende i deres store skrud af brudekjoler. Imponerende at man gider at rejse så langt med en brudekjole under armen... jeg syntes det er rigeligt med en kuffert!

Den ene dag gik vi en tur rundt om øen og pludselig stod der en brud i fuldt udstyr på trappen op til et af strandhusene ... mens hendes ægtemand løb rundt og tog billeder af hende... det må vist være en japansk tradition at tage kjolen med på tur.

Men dagen efter lå vi på stranden og fik den sidste sol og mens vi så solnedgang kom endnu et brudekjole par gående langs vandet... men denne gang havde hun også slør med. Så mens hun poserede for sin nye mand tog hun hele tiden sløret af og på.... de gik frem og tilbage langs stranden og forsvandt bag en busk...ifølge deres sprog lød de mere russiske. Jeg sagde til Andreas at det kunne have været fint hvis hun havde fået taget billeder ude i vandet med en våd brudekjole, men man tager vel ikke sin brudekjole med på tur for så at ødelægge den i alt det saltvand?
Men jeg nåede kun lige at sige det til Andreas - for pludselig gik bruden ud i bølgen blå og fik taget de flotteste billeder (tror jeg) mens bruset af tyl forsvandt under vandet...

Det er dejligt når folk tør gøre noget ekstra for det perfekte billede...

Der må være mange lande, som har tradition for at brudekjolen skal med på bryllupsrejse... har godt nok aldrig set eller hørt om det før. Det er da ikke også en dansk tradition, vel?